Er det sjovt at arbejde på EUC Syd, og hvis det er hvorfor?

Jeg kan rigtig godt lide at arbejde på EUC Syd. Jeg kan rigtig godt lide at jeg selv har mulighed for at gøre mig dygtigere inden for forskellige emner. Jeg har også rigtig frie rammer så længe eleverne bare lærer det de skal. Så kan jeg lidt selv bestemme hvordan de kommer i mål.

Hvor er du blevet uddannet henne, og hvor lang tid tog det at blive uddannet?

Jeg blev uddannet fra teknisk skole som webprogrammør. Det tog ca. 2 år. Ved siden af skolen tog jeg matematik på B-Niveau. Så kunne jeg nemlig læse videre som Datamatiker da jeg blev færdig på teknisk skole. Det tog ca. 2.5 år. Da jeg var færdig med den kunne jeg læse en bachelor i softwareudvikling. Det tog 1.5 år. Så i alt ca. 6 år

Hvad for nogle metoder bruger du til at undervise?

Jeg plejer gerne at snakke en lille smule, og de så får opgaver at sidde med. jeg Synes det er vigtigt de selv for lov at sidde med tingene da det er den måde de bedst bliver dygtige på. Man skal have det mellem fingrene for at blive skrap. Jeg bruger også meget at eleverne for lov at vise for klassen hvad de har lavet. Så kan det være vi starter en morgen med 1-2 elever viser hvad de har lavet, og vi får en snak om det. Så kan de andre elever måske få gode ideer og komme med spørgsmål jeg ikke selv havde tænkt på. På den måde bliver de også super dygtige til at fremlægge foran andre mennesker, og det er en rigtig god ting at kunne. Gruppearbejde er der ikke så meget af inden for programmering. En smule engang imellem ved større projekter.

Hvordan er en typisk arbejdsdag?

En typisk arbejdsdag er at møde ind kl.8.10 hvor eleverne møder. Afhængig af hvad for et kursus jeg underviser i kan det være lidt forskelligt. Nogle dage snakker jeg for eleverne en del, og andre dage laver de opgaver det meste af dagen. Så starter altid med at føre protokol, snakke lidt om hvad vi skal lave i løbet af dagen, og hvor vi gerne skulle nå hen til når dagen er slut. Så giver jeg dem noget teori, viser nogle eksempler, og sidder dem i gang med opgaver. Så er der pause fra 10.00-10.20 Der plejer jeg gerne at drikke kaffe med den ene kollega jeg arbejder sammen om programmering med. Gerne lidt væk fra alle de larmende elever :-) Til frokost kl.11.30 forløber det lidt som først på dagen. Teori afvekslende med praktiske opgaver. Samtidig går jeg gerne rundt ved eleverne og kigger hvordan de arbejder, spørger om ting, og finder ud af om de har godt styr på arbejdet. Så mødes vi gerne lige inde de har fri (15.10 mandag og tirsdag. 14.00 resten af ugen) og jeg siger farvel og tak for i dag. Nogle dage er der AMU kursister på holdene. Så skal jeg være ved dem til 15.30. Ellers plejer jeg at sidde mig op på mit kontor, hvor jeg diskutere ting med min kollega hvis der har været noget, svarer på emails og ellers forbereder mig på undervisning, eller laver nyt materiale. Vi har undervisning hele året, minus 4-5 uger. På de 4-5 uger skal der som regel laves undervisningsmateriale til 6-8 uger. Det er helt umuligt at nå. Så der er meget arbejde ved siden af jeg er på skolen. I løbet af dagen kan det være jeg også skal snakke med mine kontaktelever. Det kan være nogle er meget væk fra skole, tit kommer for sent osv. Og det ser vi ikke pænt på.

Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden?

Som tingene er nu er jeg rigtig glad for mit arbejde. Så jeg prøver bestemt ikke at finde noget andet. Men med tiden kunne det godt blive noget administrativt inden for den verden. Måske hvor der ikke er så meget arbejde, da en uge godt kan løbe op på 80 timer i travle perioder

Om skolen

Hvor mange afdelinger/skoler er der på EUC Syd?

EUC Syd er fordelt over 4 steder. Aabenraa, Tønder, Haderslev og hvor jeg er i Sønderborg. Sønderborg er hovedafdelingen. På EUC Syd har vi ca. 60 forskellige korte og lange erhvervsuddannelser. En erhvervsuddannelse er en uddannelse man kan tage fra folkeskolen. Hvert år bliver der fra EUC Syd uddannet ca. 20.000 personer. Endvidere er der også HTX. (Teknisk gymnasie)

Hvor mange ansatte er der på EUC Syd?

Der er ansat ca. 340. Ud af dem er ca. 240 undervisere.

Har i et godt sammenhold på skolen?

Jeg har mest med dataafdelingen at gøre. Der har vi et rigtig godt forhold. Det kan også ses på hvor lang tid kollegaerne har arbejdet her. Der er mange der har arbejdet her over 30 år

Hvornår blev skolen grundlagt

Ved det ikke helt, men et godt stykke over 50 år... Startede som Sønderborg håndværkerskole, og blev senere til EUC Syd

Copyright - Theodor